Cosy Corners

Før ankomst

Helbred & dyrlæge

Din hund skal være sund og rask ved ankomst. Vi modtager kun hunde, der er alm. vaccineret inden for de sidste 12 måneder.  Vaccinationen skal dække følgende sygdomme:

Hunde i græs

Husk at medbringe vaccinationskort/sundhedsbog.
I tilfælde af dyrlægebesøg benyttes pensionens dyrlæge. Omkostningerne er på ejers regning

Lopper
Din hund skal være behandlet mod lopper og flåter. Loppemidler kan bl.a. købes hos dyrlæger, i dyrehandler og på apoteker. Vi anbefaler Bayvantic vet.

Forsikring
Din hund skal være lovpligtigt ansvarsforsikret og er dækket af egen forsikring under opholdet.

Foder
I er velkomne til at medbringe det, din hund plejer at spise derhjemme. Om det er tørkost, Barf, frikadeller eller lignende har ingen betydning. I er også velkomne til at vælge pensionens foder, som er inkluderet i prisen. Vi fodrer med kvalitetsfoder fra Happy Dog.

Beskrivelse af hunden
Det er en god ide, at udarbejde en kort beskrivelse af hunden, herunder adfærd overfor fremmede mennesker og hunde, foderanvisning, specielle kommandoer etc. Dette vil gøre det nemmere og hurtigere for os at få kontakt til hunden, så den får tillid til os. Dine notater vil blive vedlagt hundens oplysningsseddel, der sidder på døren til dens værelse

Besøg i pensionen/prøveophold

Hvis du er ny kunde, er du/I velkommen til at besøge pensionen før opholdet, så du kan besigtige faciliteter og danne dig et indtryk af os. Ved samme lejlighed kan der aftales et kortvarigt gratis prøveophold (1-2 timer), så din hund får oplevelsen af at blive hentet igen, inden den måske skal være her en længere periode. På grund af pladsmangel kan vi desværre ikke tilbyde prøveophold i skolernes ferier.

Ældre hunde, der aldrig har været på hundepension, og meget reserverede hunde bør komme på et prøveophold inden et ferieophold.


Egne sager
Vi har altid en kurv med tæppe, skåle og legetøj klar til din hund, men den vil sikkert foretrække sit eget. Du er derfor velkommen til at medbringe det, du har lyst til. Hundens egne sager bliver i dens boks/løbegård under hele opholdet.

Kontakt på ferien
Hvis du savner din hund, mens den er på ferie hos os, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os og høre, hvordan det går.